Klassekonkurrence for folkeskoleklasser
Tilmelding og relger:
Folkeskoleklasser i Syddjurs kommune kan lave en samlet tilmelding til Molsløbet og være med i konkurrencen om de tre flotte præmier. Præmierne er til hele klassen.
Der er flotte præmier til nr. 1, 2 og 3, fx var præmierne i 2011:
Klassebillet til Randers Regnskov
Klassebillet til Lübker Golf Resort
Klasse - rabatbillet til Storebjørn bio, European Film College
Eleverne løber på lige fod med andre deltagere, men efter løbet laver vi en opgørelse over, hvilken klasse der har flest gennemførende i forhold til klassens elevtal.
Man skal kunne gennemføre den valgte rute på under 3 timer. Det er nødvendigt for at kunne kåre vinderen af klassekonkurrencen, da det her gælder om at gennemføre. En elev, der kommer i mål efter 2 timer og 59 minutter vægter lige så meget som den hurtigste. Distancen har heller ikke betydning for resultatet.
Vinderen af klassekonkurrencen er den klasse, som har den største gennemførelsesprocent i forhold til antal elever i klassen (altså ikke antal tilmeldte elever).
Står nogle klasser lige, vil antallet af gennemførende elever være udslagsgivende.
---
For at klassen kan deltage i konkurrencen, skal der være en voksen kontaktperson, som tilmelder eleverne på tilmeldingsskemaet, betaler samlet på dagen og udleverer løbernumrene og chips til de elever, som der noteret på nummeret. Det er meget frustrerende for eleverne at få et diplom med et andet navn på, derfor er dette punkt vigtigt. Skoleklasser tilmelder sig via det vedhæftede regnark, fordi de har en specielt rabatpris, som ikke kan beregnes på onlinetilmeldingen. Vi vil gerne om skemaet mailes til os, da vi ellers skal indtaste alle data i løbsprogrammet.
Diplomer kan udskrives fra nettet.
----
Klassen betaler for de tilmeldte elever, da Molsløbet skal betale for tidsregistrering for alle tilmeldte. Udebliver en elev refunderes deltagerbetaling for eleven ikke, derimod er det muligt indtil løbets start at ændre sin distance.
Kommer der flere elever end de tilmeldte, kan de godt deltage i klassekonkurrencen, blot de ved eftertilmeldingen på dagen opgiver skole og klasse.